Psykologisk klinik v/ Gry Schytte

 

Jeg har gennem mange år arbejdet med børn, unge og voksne, som af forskellige årsager har haft brug for psykologisk rådgivning eller behandling. Mit arbejde som psykolog bygger på en kombination af et højt fagligt niveau samt menneskelig forståelse og indlevelse. 

Der kan være mange forskellige årsager til, at man søger hjælp af en psykolog – nogle gange har man en konkret problemstilling, som man ønsker at forholde sig til og andre gange er der tale om mere difus følelse af mistrivsel. Samtaler med en psykolog kan for eksempel være en værdifuld hjælp, hvis psykiske vanskeligheder og destruktive handlemønstre begrænser dig eller skaber problemer i dit forhold til dig selv eller til andre. Uanset hvilket problem du ønsker hjælp til, så er den første opgave, at vi i fællesskab forsøger at forstå dig så præcist som muligt. Derefter kan vi sammen vurdere, hvad du har brug for nu, og om jeg kan være til hjælp.

Den psykologiske klinik ligger i Aalborg syd. Jeg driver den psykologiske klinik ved siden af mit arbejde i Klinik Psykiatri Syd i Aalborg. Derfor er der alene mulighed for at få tider mandag-torsdag i tidsrummet mellem 19.15 – 22.00.

Grundet efteruddannelsesforløb opstarter jeg for nuværende ikke nye samtaleforløb op.  

Du er meget velkommen til at kontakte mig pr. mail eller telefon, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid. Du kan ligeledes bruge kontaktformularen her på hjemmesiden.

 

 

 

CVR. NR. 33101465